Lægevagten

 

Lægevagten tlf.: 70 15 07 00

Lægehjælp uden for åbningstiden
Hvis du får akut behov for lægehjælp uden for åbningstiden, dvs. mandag-fredag kl.16.00-08.00, i weekender og på helligdage, kan du kontakte lægevagten.

Du skal altid ringe i forvejen.

Når du ringer, vil du komme til at tale med en læge.

Vagtlægen kan rådgive dig telefonisk eller eventuelt henvise til en undersøgelse.

Du kan få besøg, hvis lægen skønner, at det er nødvendigt på grund af din tilstand.

Oftest vil lægen dog bede dig om at komme i konsultationen.  Dér findes de bedste muligheder for at undersøge og behandle dig.  Husk at medbringe sygesikringsbeviset.

 

Hvornår bruges lægevagten?

Lægevagten er kun beregnet til behandling af akut opstået sygdom, der ikke kan vente til din egen læge har åbent.

Før henvendelse Før du henvender dig til lægevagten, bør du have dit eller dit barns cpr.nr. parat samt oplysninger om evt. medicin.  Har du mistanke om feber, bedes du tage temperaturen.

Når du ringer til lægevagten, kan der på belastede tidspunkter være ventetid ved telefonen.  Læg ikke røret på, men bliv i køen.  Brug eventuelt ventetiden til at forberede dig på, hvad du vil sige til lægen.

Transport til lægevagten Du skal selv sørge for transporten til og fra lægevagtens konsultation. l almindelighed er manglende transportmulighed ikke en begrundelse, der berettiger til sygebesøg.

Hvor findes lægevagten?

Lægevagten er placeret på sygehusene i Slagelse, Holbæk, , Kalundborg og Nykøbing Sj, samt flere andre steder i regionen. Dette kan ses på www.laegevagten.dk.