Praktisk info

Telefonkonsultation

Kl. 8.00 – 9.00

Alle hverdage mellem kl. 8.00 og 9.00 sidder vi ved telefonerne for at drøfte

  • akut opståede sygdomstilfælde
  • vejlede om fortsat behandling
  • vurdere behov for sygebesøg
  • føre andre korte samtaler med vore patienter.

Ønsker om henvisning til sygehus, speciallæge og fysioterapeut kræver almindeligvis en egentlig konsultation efter tidsbestilling.

Tidsbestilling

Kl. 9.00-11.50 samt mandag og fredag kl. 14.00 – 15.00 Mellem kl. 9.00 og 11.50 samt mandage og fredage mellem kl. 14.00 og 15.00 er vores sekretær parat til at forny recepter og lave tidsaftaler.
Fortæl sekretæren, hvad aftalen skal dreje sig om.
Vi forsøger at afsætte tilstrækkelig tid og vil undgå større forsinkelser.
Til en almindelig konsultation er der afsat 10 minutter. Har du behov for længere tid, skal det aftales på forhånd med lægen.
Vi forventer at modtage afbud i god tid, senest dagen før.
Vi bestræber os på, at man kan få en tidsaftale inden for højst 5 hverdage.

Receptfornyelser

Foregår telefonisk eller ved fremmøde i tidsrummet kl. 9.00 til 11.50 samt telefonisk mandage og fredage kl. 14.00 til 15.00. Recepter til udbringning samme dag skal helst være aftalt inden kl. 11.50. Receptfornyelse kan også ske via Internettet.

Konsultation – kun efter aftale
Vi har konsultation mandag, tirsdag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og 16.00 Torsdag har vi konsultation mellem kl. 9.00 og 12.00 samt kl. 15.30 og 18.00. Aftenkonsultationen torsdag er forbeholdt patienter, som pga. arbejde kun med stor ulempe kan komme i dagtiden. Husk at afbestille en tid, du ikke får brug for, så en anden kan få glæde af tiden.
Vi beder om, at man udviser forståelse for, at det i sygdomsbehandling kan være vanskeligt at undgå uforudsete og akutte situationer, der kan medføre ventetid også på aftalt konsultation.
Konsultation kan også bestilles via Internettet.

Sygebesøg – efter aftale
Alle praktiserende læger kører nødvendige sygebesøg. Men mange vurderinger og undersøgelser foretages bedst på en klinik med instrumentarium og laboratorium.
Sygebesøg aftales helst med en læge i telefontiden mellem kl. 8.00 og 9.00 .

Blodprøver og andre undersøgelser
De fleste blodprøver kan tages på klinikken. Svaret vil typisk foreligge 1-2 arbejdsdage senere.
Svar kan fås via e-mail eller i telefontiden. Flere blodprøver analyserer vi selv, og svaret foreligger med det samme. Resultat af urin undersøgelse foreligger næste morgen. Vi laver også :

  • lungefunktionsundersøgelser,
  • hjertekardiogram,
  • diætvejledning,
  • rygeophør vejledning
  • mm.

Akupunktur Kun efter aftale med lægerne.